Lækre påskeæg!

Det er snart påske og det kræver selvfølgelig påskeæg! Jeg har lavet to varianter, som jeg syntes er vildt lækre og dejlig nemme at lave. Jeg elsker nougat og jeg elsker lakrids – så det er de to ingredienser der er i fokus 🙂 Selvom ‘nougaten’ ikke har noget med rigtig nougat og gøre, da der ikke er hasselnødder i, så er smagen samt konsistensen godt derhen af – den er nemlig lækker cremet og blød!

IMG_2323

‘Nougat’-appelsin æg, 12 stk:

100 g mandler

30 g havregryn (glutenfri hvis man ikke tåler det, ellers vil kokos være lækkert)

150 g dadler

Saft fra 1/4-1/2 appelsin

1/2 tsk vaniljepulver

70 g mørk chokolade 70%

Lidt appelsinskal til pynt

Start med at komme mandlerne på en bageplade og bag dem 10 min i ovnen på 175 g varmluft. Når mandlerne er kølet af, blendes de sammen med havregrynene til grov mel i en minihakker. Kom det grove mel mel i en skål og blend nu dadlerne i minihakkeren til pure.

Ælt dadelpure, ‘melet’, vanilje og appelsinsaft godt  sammen, og form til 12 små æg. Stil på køl til de er helt kolde.

Smelt chokoladen i et vandbad, og overtræk æggene med chokoladen. Pynt med lidt appelsinskal.

Nougat-appelsin massen

Nougat-appelsin massen

IMG_2305

Klar til at blive overtrukket med chokolade

Hindbær-lakrids-marcipan æg, 6 stk:

130 g sukkerfri marcipan fra isis (man kan også lave sin egen)

3 tsk lakridspulver

3 tsk frysetørret hindbær

35 g hvid chokolade (hvis man ønsker sukkerfri chokolade kan det fås i bla. helsekost butikker)

1 tsk kokosolie (kan undlades, men gør chokoladen lidt tyndere)

Ælt marcipan, lakridspulver og frysetørret hindbær godt samme og form til 6 små æg. Stil på køl til de er helt kolde.

Smelt chokoladen i et vandbad og tilsæt evt. kokosolien, og overtræk æggene med chokoladen. Pynt med frysetørret hindbær eller lakridspulver.

Marcipan klar til at blive æltet med lakrids og hindbær

Marcipan klar til at blive æltet med lakrids og hindbær

Æggene kan spises når chokoladen er størknet, eller kommes i fryseren til de skal spises – men er ikke sikker på, om de overlever længe nok, til at have behov for at komme i fryseren 😉

 

Hvidchokolademousse-skyr-jordbær-kage-drøm!

I går havde jeg fødselsdag, og selvfølgelig skulle der være kage! Jeg lavede derfor en skøn kage med bund ala Michelle Kristensens limetærte fra Mission Sund, dog med lidt flere mandler og kokos byttet ud med havregryn, eftersom en af mine gæster ikke kan lide kokos. Opskriften på cremen er en jeg selv har fundet på – og syntes det er virkelig skøn, den er sød og cremet og skyren gør den luftig 😉 Jeg var meget fokuseret da jeg lavede kagen – er nemlig lidt bange for husblas, så glemte helt at tage billeder undervejs 🙁 Det er super ærgerligt, men det er bestemt en kage jeg skal lave igen, for det der husblas er slet ikke så svært!

Kagen er nem at lave, den skal bare laves over flere omgange og skal derfor startes i god tid. Jeg startede med at lave fløden til cremen torsdag, bunden og resten af cremen fredag og pyntede og spiste den lørdag.

Kagen var rigeligt stor til de 11 personer vi var! Og til at min kageglade far kunne få resterne med hjem.

Klar til at blive spist!

Klar til at blive spist!

Opskrift på hvidchokolademousse-skyr-jordbær-creme:

500 g fløde

250 g hvidchokolade hakket

2 vaniljestænger

6 blade husblas

500 g skyr

800 g jordbær (2 bakker)

Evt. lidt ekstra bær til pynt (jeg brugte blåbær og mynte)

Opskrift på chokolade-nøddebund:

170 g mandler

160 g friskedadler uden sten (dem fra grøntafdelingen i supermarkederne)

45 g havregryn

70 g mørk chokolade (jeg brugte 70% da jeg ikke er til de helt mørke)

Flødecremen efter at have stået på køl.

Flødecremen efter at have stået på køl.

OBS: Skal ihvertfald laves dagen før! 500 g fløde, vaniljekorn fra de to vaniljestænger og ca. 2/3 dele af chokoladen varmes stille op i en gryde. Når chokoladen er smeltet tagen gryden af varmen og resten af chokoladen røres i, indtil det også er smeltet. Stil på køl til dagen efter.

Bund: Mandlerne skal ristet i ovnen på 175 grader varmluft i 10 min. Når de er kølet af kommes de i en minihakker og blendes – fint eller groft alt efter hvad man er til. Kom mandlerne over i en skål, og kom nu havregrynene og chokoladen i minihakkeren, og derefter over i skålen til mandlerne. Så til sidst skal dadlerne køres i minihakkeren og blandes godt sammen med resten af ingredienserne.

Smør en springform med lidt olie og fordel så bunden i den. Bunden er lidt klistret og skal fordeles lidt i ‘klatter’ indtil hele bunden er dækket af at lige stort lag. 3/4 af jordbærende halveres på langs (resten i kvarte og gemmes til pynt), og lidt af dem sættes i kanten af springformen (skærefladen op af kanten af   formen). Vent med resten af bæerne til cremen er klar og sæt kagen på køl.

Creme: Husblassen lægges i blød i koldt vand i 10 minutter. Imens piskes fløde/hvidchokolade cremen til flødeskum. Vrid husblassen fri for vand, kom den op i en lille skål og varmes ved lav varme i mikroovnen til den er smeltet.

Kom skyren over i en skål og hæld den smeltede husblas stille i, samtidig med at der piskes med elpiskeren. Der skal piskes rigtig godt for at sikre at husblassen kommer godt ud i skyren og ikke lave lange kedelige tråde – som bestemt ikke er lækkert!

Vend skyrcremen sammen med flødecremen, og kom oven på bunden. ‘Sænk’ nu resten af de halverede jordbær ned i cremen så de står oprejst – ligesom dem rundt i kanten.

Lad kagen stå tildækket på køl i minimum 4-5 timer eller til dagen efter (jeg lod den stå til dagen efter).

Servering: Lige inden servering pyntes kagen med resten af jordbærme og evt. blåbær og mynte. Fjern springformen og nyd den lækre kage!

IMG_2247

Pyntet og klar – inden springformen fjernes

Sund koldskål med jordbær og kammerjunkere

Trods det kedelige vejr for tiden, er det forår og (næsten) snart sommer! Derfor vil jeg være klar med en lække opskrift på koldskål, til når sommeren melder sig!

Dette er en koldskål lavet på kærnemælk og skyr, og derfor er den mere proteinrig og mere mættende end en traditionel koldskål. Den blev spist med jordbær og lækre sprøde kammerjunkere (Opskriften er inspireret af Cathrine Yoga og er egentlig småkager).

IMG_2173

Opskrift på koldskål 2 personer:

300g skyr

7,5 dl kærnemælk

4 blendet dadler

1 æg

Skal fra 1/2 citron

Korn fra 1 vaniljestang

1 tsk sødemiddel som fx Perfect fit  (eller lidt flere dadler)

Blend dadlerne i en minihakker til de har en cremet konsistens – hvis der ikke er nok dadler i til den gider at blende, så tilsæt lidt kærnemælk.

Kom dadelmassen over i en skål og pisk med de resterende ingredienser, til massen er luftig.

IMG_2169

Ingredienser til koldskålen

Kammerjunker/småkager opskrift:

50 g havregryn

50 g mandler

30 g rugmel

100 g dadler

1 æg

1 tsk bagepulver

Lidt salt

1/2 tsk vaniljepulver

1/2 tsk kardemomme

Kom dadler, havregryn og mandler i minihakkeren og blend til det er lidt groft mel. Bland så rugmel, bagepulver, salt, krydderier og æg i.

Lav en masse små kugler på en bageplade med bagepapir, og tryk kuglerne flade (størrelsen skal være lidt mindre end kammerjunkere, da de hæver i ovnen). Dejen er lidt klistret, men med lidt vand på fingerne kan man sagtens trykke den flade/forme dem.

Bag i 7 min på 200 grader varmluft og stil på rist til de er kølet af og sprøde.

Portionen af kammerjunkere er ret stor, og passer nok til 4 personer – medmindre man, som jeg, har en kæreste der var virkelig sukkertrægende og derfor spiser alle sammen!

Koldskålen spises med kammerjunkerne og jordbær i skiver 🙂

IMG_2185

No-bake gulerodskage

No-bake gulerodskage med hindbær

No-bake gulerodskage med hindbær

For noget tid siden lavede jeg denne lækre no-bake gulerodskage med frosting af skyr! Den er super nem at lave, og så kan den fryses – hvilket betyder man kan lave en stor portion og så skære den i stykker man bare kan tage op når lysten melder sig.

Kagen er frisk, dekorativ og ligger dejlig let i maven!

IMG_1587

Opskrift på gulerodsbuden:

450-500 g revet gulerod

120 g valnødder

16 små dadler

2-3 spsk kokosolie

1 tsk kanel (Prøv Urtekrams kanel – den er virkelig lækker!!)

Lidt citronsaft

Alle ingredienserne kommes i en minihakker (start evt. med først at blende nødder, dadler og gulerødder hver for sig, for at få et lidt finere hakket resultat). Fordel derefter massen i en smurt springform.

Opskrift på frosting:

300 g skyr

1 banan

2 spsk vanilje proteinpulver (kan undlades)

1 vaniljestang – korn derfra

Saft/skal fra 1/2 økologisk citron

1 spsk agavesirup

Alt blendes sammen, og kommes oven på bunden. Så stilles kagen på frys i mindst 2-3 timer. Ved servering pyntes den med de bær og/eller nødder man har lyst til!

Hvis man har haft kagen frosset helt ned, skal den stå i køleskabet i et par timer inden den serveres.

Klar til at blive spist!

Klar til at blive spist!

Havregryns blinis med stenbidderrogn

Det er sæson for lækker stenbidderrogn, hvilket selvfølgelig betyder blinis med stenbidderrogn! Bare fordi jeg ikke spiser så meget mel, skal jeg da ikke snydes for blinis.. Derfor har jeg lavet en version inspireret med havregryn, som efter min (og min kærestes) mening var virkelige vellykkede og lækre.

IMG_2037

Havregryns blinis 12 store stk.:

3 æg

2 dl havregryn

1,5 dl mælk (skummetmælk, mandelmælk osv.)

2 tsk husk

1 tsk bagepulver

Lidt salt

Olie til stegning

Purløg

Skyr

200 g stenbidderrogn

Start med at komme havregrynene i en minihakker og blend til mel. Pisk derefter alle ingredienserne (pånær purløg, skyr og stenbidderrogn) godt sammen og lad stå i 5 minutter så husken kan nå at optage noget af væden.

Steg så ved medium varme i olie til de er gylde på begge sider.

Jeg serverede mine blinis med en klat skyr, masser af stenbidderrogn og purløg!

Bananpandekager på farten..

I dag tager min kæreste og jeg en tur til Sverige for at besøge hans far, hvilket kræver lidt forberedelse af mad. Det skulle være noget der var nemt og som ikke kræver nogen tilberedning derhenne, og derfor blev det bananpandekager (måske er tre gange bananpandekager ikke sååå sundt igen, med det er virkelig nemt og det jeg havde lyst til;)) med kokossmør og en pose med gnavegrønt. Har lavet tre portioner  pandekager, så der er til en gang morgen mad samt to gange frokost.

Forberedelse er vejen frem for mig!

Forberedelse er vejen frem for mig!

Bananpandekager:

1 banan

1 æg

1 spsk chiafrø

1 tsk husk

¼ tsk vaniljepulver

Olie til stegning – gerne kokosolie

Bananpandekager med spinat (dobbeltportion):

6 kugler frossen spinat – som er optøet

2 bananer

3 æg

1 spsk chiafrø

2-3 tsk husk

1/2 tsk vaniljepulver

Olie til stegning – gerne kokosolie

Samme fremgangsmåde for begge pandekager: Blend det hele godt sammen og lad det stå i 2 minutter.

Steg små pandekager ved middelvarme i lidt olie.

Nicoise inspireret salat

I går aftes stod menuen på nicoise salat med lynstegt tun! Opskriften tager udgangspunkt i Anne Hjernøes lækre kogebog ‘Sunde salater’. Men da jeg er ikke så god til at følge en opskrift  laver jeg altid lige lidt ændringer 😉

Når man skal bruge tunbøffer, er friske fra fiskehandleren klart at foretrække, men hvis man som jeg ikke så råd til det i hverdagen, kan dem fra frost i supermarkedet godt gå – dog syntes jeg de skal tilberedes lidt mere end de friske, for at opnå den bedste smag.

Portionen passer til aftensmad for to plus frokost til én.

Den færdige salat

MUMS

Opskrift på nicoise inspireret salat med lynstegt tun:

4 æg

2 tunbøffer, ca. 300g

2 spsk sesamfrø

1/2 økologisk spidskål (de økologiske er ofte mere grønne og lækre)

1 hoved hjertesalat

300 g edamammebønner fra frost

1 rødløg i små tern

Dild fra en del plante, hakket

Lidt olie til stegning

Dressing:

5 spsk olivenolie

3 spsk hvidvinseddike

1/3 tsk agavesirup (eller 1 tsk honning)

Peber

Salt

Start med at kog æggene, så de kan nå at køle lidt af. Jeg kogte mine i præcis 8 minutter,  jeg kan nemlig bedst lide dem når midten er en smule ‘smilende’.

Derefter kommes edamammebønner i en skål med lidt salt og der koges lidt vand som så hældes over bønner – lad dem trække i ca. 5 minutter, hvorefter vandet hældes fra.

Strimmel spidskål og hjertesalt, og kom det op i et fad sammen med bønnerne og de hakkede løg.

Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen, og bland dressingen godt med salaten.

Skær æggene ud i kvarte og læg oven på salaten.

Tunbøfferne vendes i sesam, og steges på panden (gerne en grill pande) i lidt olie – omkring 1 minut på hver side.Man kan se når tunen er færdig, ved at kigge på siden af den  – tunen skal se tilberedt ud forneden og foroven men rå i midten(hvis den forklaring er til at forstå). Hvis tunen får for meget, kommer den til at smage kedeligt og blive ret tør, så hellere give den for lidt end for meget!

Tunbøfferne strimles og placeres oven på salaten.

Slut af med at drysse dild ud over salaten.

Ingredienserne klar til tilberedning

Ingredienserne til salaten

Kærlighed til skyr!

Skyr er altid at finde i mit køleskab, da jeg elsker, at skyr kan varieres i uendeligheder og derfor aldrig bliver kedeligt! Min favorit skyr er fra Levevis, da jeg syntes den har den bedste konsistens. Jeg spiser det næsten hver morgen, og varierer den med forskellig topping eller hvad jeg rører den op med.

Min ‘basis skyr’ består af:

200 g neutral skyr fra Levevis

1/4 tsk vaniljepulver

1 spsk chiafrø (giver en god og langvarig mæthed)

5 mandler (hele eller groft hakket)

+ 1 stk frugt eller bær (ca. 100g)

Det er så især frugten jeg varierer. Den frugt jeg bruger, er alt efter hvad jeg har i køleskabet. Hvis det f.eks. er æble, pærer eller ananas skærer jeg det i små tern og kommer over skyren.

Men hvis man vil have en skyr som er lidt mere yoghurt-agtig, kan man blende et stykke frugt og blande i skyren. Her egner bla. banan, mango og ananas sig super godt! Den bedste kombination jeg indtilvidere har prøvet er 1/3 most banan og saften fra en appelsin rørt op i basisskyren – det giver en sød skyr med en rigtig lækker konsistens.

Basis skyr med ananas, morbær og frysetørret hindbær

Basis skyr med ananas, morbær og frysetørret hindbær

Jordbær-blåbæris

HAPS…

Når vejret har været så fantastisk, er is obligatorisk! Efter en dejlig lang gåtur i det skønne vejr, lavede jeg en portion lækker og nem is.

IMG_1944

Jordbær-blåbæris med ananas marineret i citron

Opskrift til en portion: 

1 dl frosne jordbær

1 dl frosne blåbær

Soyamælk med vanilje – mængde alt efter hvilken konsistens man ønsker, jeg brugte omkring 1 dl

1/4 tsk vaniljepulver

Alle ingredienserne kommes i en skål og blendes godt med stavblenderen. Tilsæt mere mælk hvis konsistensen skal være mere flydene. Her blev isen spist med citron marineret ananasstykker.

Ananas:

Ananas i små stykker

Citronsaft

Ananas stykkerne blandes med citron – det kan sagtens stå i køle skabet og marinere en dags tid. Men kan også bare spises med det samme som topping, på fx overstående is!

Grønkålsis til morgenmad!

Idag starter dagen på en lækker ‘is’ af grønkål. Det lyder måske lidt sjovt, men når man blander grønkål eller spinat med banan, så giver det en super lækker kombination.

Opskrift:

1 frossen banan i skiver (ligges i fryseren ihvertfald aftenen før)

2 gode håndfulde hakket grønkål (kan udsiftes med spinat)

1-2 dl soyamælk

1/2 tsk vaniljepulver

1 spsk chiafrø

5 mandler

Start med en putte grønkål og soyamælk og put i en minihakker. Nå kålen er meget fint hakket kommes bananen i, og der blendes til at ‘grøden’ har en lækker og cremet konsistens. Rør derefter vanilje og chiafrø i, og top med mandler.

IMG_1917