Blåbærsorbet, 2 personer:
2 dl blåbær (Blåbær kan byttes ud med andre frugter/bær)
1 dl vand
Saft fra 1/2 lime
3 spsk sukrin melis (eller andet sødemiddel)
2 æggehvider
Blend blåbær, limesaft, vand og 2 spsk sukrin melis sammen, kom det i en bøtte og sæt i fryseren i en lille times tid. Når der næsten er gået en time, piskes æggehviderne stive (pisk med elpisker i et par minutter) og pisk derefter den sidste spsk sukrin melis i.
Tag bøtten med den halv frosne blåbærmasse ud af fryseren og vend æggehviderne i. Sæt på frys igen.
Rør i massen hver haæve time, i ca. 3 timer, indtil massen er helt frossen. (hvis man ikke kan røre i massen hver 30 minut, kan man med fordel bare sætter massen på frys natten over, og blender den med en stavblender lige inden servering)
Tag ud af fryseren 10 før den skal serveres og blend den evt. med en stavblender hvis den er krystalliseret.
Spis med lidt frugt og nødder til 🙂
Tip: Vi spiste isen til morgenmad oven på lidt skyr (for at gøre måltidet mere proteinholdigt) og det var overraskende lækkert med den søde og kolde is sammen med den skyr!