Lækre romkugler!

IMG_3998

 

Da jeg næsten var færdig med at lave snickers idag, fik jeg en pludselig lyst til romkugler! Derfor kom jeg jo også til at lave en portion af dem. Det var mit aller første forsøg på romkugler, og syntes selv de er blevet super gode og minder meget om almindelig romkugler – bare lige lidt bedre 😉

Opskrift på 8 romkugler:

8-10 dadler

1 1/2 dl havregryn (eller mandler, hvis man foretrækker det)

1/2 dl mandler

4 spsk kogende vand

1/2 dl fedtreduceret kokosmel

3 tsk kakaopulver

6 tsk romessens

Pynt

2 spsk kokosmel

2 spsk frysetørret hindbær

Blend havregryn og mandler til mel i en minihakker. Blend så dadlerne i minihakkeren. Bland melet, det fedtreduceret kokosmel, dadelpurén, kakaopulver, vand og romessens sammen. Tril til til 8 kugler.

Blend kokosmel og de frysetørrede hindbær i minihakkeren til det er blevet til lidt finere mel. Tril nu kuglerne i det lyserøde mel, og sæt kuglerne på køl. Når de er blevet kølet ned er de klar til at blive spist!

IMG_3985

Sunde og meget lækre snickers

IMG_3986

Min søde kæreste, havde igår aftes virkelig lyst til noget lækkert, så idag lavede jeg en sundere version af snickers. En lækker nøddebund, cremet karamel, peanuts og chokolade.. De blev virkelig mums! Og så var de super lette at lave.

IMG_3961

Opskrift på 8 små snickers:

Bund

5 dadler

1 dl grovvalsede havregryn (mandler hvis man foretrækker det eller ikker spiser havregryn)

1/2 dl peanuts

1 spsk fedtreduceret kokosmel

1/2 dl mandler

Karamel

5 dadler

1 spsk kogende vand

Lidt salt

Peanuts

20-30 g mørk chokolade (jeg brugte 70%)

Bund: Kør først havregryn, peanuts og mandler til mel i en minihakker. Kør derefter dadlerne i minihakkeren til det er blevet til en ensartet masse. Bland melet, det fedtreduceret kokosmel og dadlerne godt sammen, og form på bagepapir en lidt aflang firkant der er ca. 1 cm tyk.

IMG_3957

Karamel: Kør dadlerne, vandet og saltet i minihakkeren til det er blevet en ensartet masse. Smør karamellen ud over bunden, drys med så mange peanuts du har lyst til. Nu skal massen på køl eller frys til den er helt kold. Min stod i fryseren i ca. 2 timer.

IMG_3959

Når massen er kølet, så tag den ud og skær den i 8 barer. Smelt chokoladen i et vandbad, og overtræk nu barerne med chokoladen. Jeg kom kun chokolade på toppen, men man kan selvfølgelig også dække hele baren med chokolade – alt efter hvor stor en chokoladegris man er ;). Sæt nu barerne på køl, til chokoladen er størknet.

Når chokoladen er størknet de klar til at blive spist, og hvis der er nogen tilbage (hvilket der kun er hvis man laver en dobbelt portion) kan de sagtens komme i fryseren, så de kan nydes en anden dag – de kan faktisk nyde direkte fra fryseren, så man behøver ikke engang vente på at de tør op eller noget!

IMG_3968

Perlebygotto med ærter og asparges

Jeg har længe haft lyst til en omgang risotto, men det er ikke ligefrem vægttabs-venligt. Derfor har jeg lavet en version som er lidt mindre usund, lavet på perlebyg og med friskt grønt i.

Jeg syntes selv det blev en ret lækker ‘otto’, som helt sikkert skal laves igen!

IMG_3879

Opskrift til 4 personer:

4 dl perlebyg

1 rødløg finthakket

2 fed hvidløg, finthakket

1 spsk olivenolie

3-4dl hvidvin

10 dl bouillon (jeg brugte grøntsags)

100 g parmesanost groft revet

500 g ærter, som skal bælges

2 håndfulde sukkerærter skåret i strimler

4 skiver parmaskinke, stegt sprød på en pande

8 grønne asparges

Friskkværnet peber

Start med at skylle perlebyggen godt. Varm olien op i en gryde, og steg så ris, løg og hvidløg til løgene er blanke. Sæt gryden på lav varme, og tilsæt så 1 dl væske (bouillon eller vin), og rør godt. Når risene har absorberet væsken, tilsæt endnu en dl – bliv ved til al væsken er brugt hvilket tog mig ca. 45-50 minutter. Når den sidste dl tilsættes, tilsæt så sukkerærterne og ærterne samt der smages til med salt og peber. Sluk så for gryden, når al væsken er absorberet og rør  parmesanosten i.

Top med asparges strimlet fint med en kartoffelskræller, den sprødstegte parmaskinke og et godt drys friskkværnet peber. Nyd den med resten af hvidvinen  og en salat. Jeg lavede en let salat af babysalat, sukkerærter, små tomater og finthakket rødløg.

IMG_3876

Otto med ærter og sukkerærter

IMG_3878

Den lækre otto i selskab med en sød veninde

Rabarbermuffins med havregryn og ‘marcipan’

IMG_3787

Igår kom min kæreste hjem med 4 kg rabarber for nogen af vores venner, fordi de havde en masse i deres have. Super lækkert!

Derfor skulle jeg jo finde på lidt lækkerier der kunne laves med rabarber. Disse muffins blev rigtig lækre, ikke så søde, men lige tilpas  især som et lækkert mellemmåltid.

IMG_3778

Opskrift på 13 muffins:

300 g rentes rabarber

1/2 – 1 spsk mandelessens

2 dl havregryn

1/2 dl fedtreduceret kokosmel

3/4 dl mælk (kan erstattes af vand, soyamælk eller anden form for væske)

1 vaniljestang

1 tsk bagepulver

1/2 tsk natron

1 banan

4 æg

1 spsk smeltet kokosolie

2-3 tsk stevia eller andet sødemiddel

Start med et skære rabarberne i små stykker og kom dem over i en skål, hvor de vendes i mandelessensen. Mandelessensen giver dem duften og smagen af marcipan – men kan sagtens undlades (så ville jeg måske bytte nogen af havregrynene ud med mandler).

Havregrynene blendes til mel i en minihakker. Så blandes alle ingredienserne i en skål – pånær rabarberne – en blendes med en stavblender. Bland så raberberne i dejen.

Smør ca. 13 muffinforme med kokosolie (for at undgå at dejen sidder fast i formen) og kom dejen i formene. Bag i ovnen ved 175 grader varmluft i ca. 15 minutter.

IMG_3781

Den færdige dej

Klar til at blive spist!

Klar til at blive spist!

Rabarberkompot sødet med æblejuice

Jeg lærte for nylig at rabarber er en grøntsag – så derfor endnu sundere end jeg gik og troede 😉 Derudover så elsker jeg bare rabarber smagen, så selvfølgelig var en portion kompot på sin plads.

Indtil nu har jeg kun brugt den som topping på min skyr, men i weekenden skal der eksperimenteres lidt mere med den – måske lidt lækre desserter?

Min kompot har en frisk og syrlig smag – for det kan jeg super godt lide. Men hvis man vil have sin kompot lidt sødere, kan man tilsætte dadelpure, stevia, kokossukker eller andet sødemiddel.

IMG_3354

Her ses den færdige kompot – og en portion skyr med den lækre kompot

Rabarberkompot:

Ca. 500 g rabarber

Juice fra 2 søde æbler  (har en juicer, så foretrækker frisk juice og ellers er det nok omkring 2 dl juice hvis man ikke har sin egen juicer)

1 vaniljestang

Lidt saft fra hindbær eller rødbede – hvis dine rabarber ikke selv er så røde

Evt. lidt stevia, dadler, kokossukker eller hvad man foretrækker

IMG_3453

Her er rabarberne drysset ked 2spsk kokossukker og der hældes friskpresset æblejuice i

Skær top og bund fra rabarberne, og skyld dem grundigt. Skær dem i små stykker og kom dem op i en gryde. Flæg vaniljestangen og kom både korn og stang op i gryden. Tilsæt så juice og vand. Kog ingredienserne stille op indtil rabarberen er kogt ud (tager 10-15 minutter) – hvis den bliver lidt for tyk i konsistensen kan der tilsættes lidt vand.

IMG_3455

Kompotten der bobler og dufter skøn af æble, vanilje og rabarber

IMG_3459

Den færdige kompot

Så er det bare at nyde denne lækre sommerkompot 😀