15032452_10209976758631058_1763079023_n

For lidt tid siden var jeg så heldig, at være testsmager af en masse søde sundere lækkerier! Min skønne og super dygtige chef, Michelle Kristensen, udviklede nemlig 33 opskrifter til hendes nye e-bog ’33 søde pauser – helt uden sukker’.

Der er opskrifter til enhver lejlighed – lækkerier til julen, kager til kaffegæster, rawcakes perfekte til den store fest osv. og opskrifterne er på et niveau, hvor alle kan være med. Ens for alle opskrifterne er at de smager mega godt – og så er de uden sukker og hvedemel. Istedet er de sødet med naturlige sødemidler, som dadler og stevia, og lavet af en masse nødder, frugt og grøntsager. Det er altså søde sager, lavet af ingredienser der er gode ved kroppen.

Jeg elsker selv at fylde min krop med mad, som jeg ved den har godt af og som jeg ved den kan præstere på. Jeg elsker at smugle grøntsager ind alle mulige steder i min mad (det kan alle jeg kender også nikke genkendende til). Derfor elsker jeg også denne bog, for den indeholder alt det jeg elsker og selv kan stå inde for – masser af lækker smag, grøntsager de helt rigtige steder og en masse vitaminer samt mineraler, som er gode for kroppen.

forside_endelig

En af opskrifterne fra bogen, er en lækre bønnebrownie med peanutbutter topping. Den er sukkerfri, glutenfri og vegansk, samtidig med at den smager super lækkert og får en skøn mushi konsistens. Jeg er så heldig, at jeg har fået lov til dele opskriften på bønnebrownien med jer – og jeg lover jer at den er god!

Opskrift på bønnebrownie:

10-12 personer

KAGE

2 spsk. peanutbutter

2 spsk. kokosolie

3 bananer, modne

1 dåse bønner

(sorte eller kidney)

8 spsk. kakao

Saft fra 1 appelsin

1/2 tsk. vanilje

1 tsk. bagepulver

10 dadler (fjern stenene)

1 knsp. salt

PEANUTBUTTER TOPPING

8 friske dadler (fjern stenene)

3 spsk. smeltet peanutbutter

8 spsk. vand

1 knsp. salt

PYNT

Bær efter eget ønske

Evt. lidt hakket mørk chokolade, hvis det skal være ekstra lækkert

skaermbillede-2016-11-12-kl-07-46-24

Kage: Kom peanutbutter og kokosolie i en skål, der tåler mikroovn, og smelt det i mikroovnen i ca. 1 minut. Kom bananer og bønner i foodprocessoren og kør dem fint. Tilsæt resten af ingredienserne, peanutbutter og den smeltede olie, og kør det hele i foodprocessoren. Kom dejen i en springform beklædt med bagepapir, og bag den i ovnen i ca. 40 minutter ved 175 grader varmluft.

Topping: Imens kagen køler af, laver du toppingen. Dadler, vand, salt og peanutbutter blendes i foodprocessoren eller i en blender. Smør toppingen på den afkølede kage. Kagen er bedst, hvis den har stået på køl i 5 timer eller natten over.

Kan holde sig ca. 4 dage i køleskabet – uden de friske bær. Kan fryses.

Hvis du er interesseret i alle opskrifterne fra e-bogen, kan den købes lige her for 149 kr. 🙂