Skærmbillede 2016-06-02 kl. 15.55.40

I weekenden skal jeg på shoppingtur til London med 3 skønne kvinder. Ja jeg skal nyde London og nyde at holde lidt ferie, men jeg vil stadig prøve at holde mig til de sunde alternativer, da det er sådan min krop har det bedst. Derfor har jeg planlagt en sundere morgenmad, snacks og lidt træning, hvis der skulle blive tid til det 🙂

På billedet ovenfor ses lidt af de ting som jeg har pakket med i min kuffert, og en af de ting er solcreme fra P20. I mandags var jeg til et træningsevent for P20, da det er solcreme der tørrer hurtigt ind og ikke løber når man bliver svedig – og derfor super god til når man træner, eller når man skal shoppe en masse som vi skal. Jeg glæder mig til at teste den, forventningerne er ihvertfald høje 🙂

13382293_10208502783422599_1506917778_n

Morgenmad

Da der oftest bliver serveret ristet toast til morgenmad i England, har jeg medbragt morgenmad, som er lidt bedre for min mave. Den kan laves uden et køleskab, og derfor er perfekt at medbringe på ferier

Hotelværelse venlig chia-proteingrød:

1 lille bøtte med låg

2 spsk chiafrø

2 spsk proteinpulver

1 dl vand

Lidt mandler eller frisk frugt

Kom chiafrø og vand i bøtten og ryst den godt. Lad stå over natten. Om morgenen røres proteinpulveret i og spise med lidt mandler eller evt noget frisk frugt

Træning

Selv vi kun er en smuttur i London, sætter jeg pris på at kunne få trænet. Træning kræver ikke altid et træningscenter, man kan sagtens bare hoppe i sine løbesko og lave en masse øvelser udendørs. Nedenfor vil jeg beskrive et program som man fx kan lave i en park (vi skal nemlig bo lige ud til en park).

Opvarmning:

Let løb i 10 minutter

3-4 runder af alle 3   af 30 sek af hver øvelse i hvert sæt efterfulgt af en kort pause:

1 sæt: Jump squats, lunges højre og lunges venstre

2 sæt: Smalle armbøjninger, dips på en bænk og brede armbøjninger

3 sæt: Position som russian twist med strakte arme imens man bevæger sine ben frem og tilbage og rygbøjninger

Det er faktisk mit først besøg i London, så hvis i har nogen tips til lækre og gode (gerne sunde) spisesteder eller andre tips til en sundhedsnørd som mig, så skriv gerne en kommentar her eller på Instagram 🙂

Gave indlæg