Svampet banankage med chokolade

Asiatisk inspireret laks og spidskålssalat

I fredags var vejret fantastisk, og det lagde op til frisk og sommerlig mad. Så det blev til den ovnbagt laks og en lækker salat med sommervibes – laksen kan også sagtens laves på grillen. Derudover tager retten maks 20 minutter at lave, så det er en god ret at lave på varme sommerdage hvor man ikke gider at stå i køkkenet og svede.

Portinen passede godt til to personer

Laksen inden den kom i ovnen

Laksen inden den kom i ovnen sammen med salaten

Laks:

360 g frisk laks

1/2 bundt friske koriander

1 lime

Laksen ligges på et stort stykke bagepapir, dækkes med koriander og til sidst skiver af lime. Fold bagepapiret så laksen er pakket godt ind. Jeg gav laksen 15 minutter i ovnen ved 180 grader varmluft.

Laksen efter at have været en tur i ovnen

Laksen efter at have været en tur i ovnen

Spidskålssalat:

1 spidskål (økologisk er ofte grønnere og lækrest)

2 gulerødder

1/4 ananas

En håndfuld blåbær

1 spsk sød chilisauce

1 spsk olivenolie

1 spsk æblecidereddike

1 tsk frisk ingefærd (revet)

Imens laksen er i ovnen, så snit spidskålen fint og kom over i et fad. Skræl gulerødderne, og når de er skrællet, så skræl videre så der bliver lavet gulerodsstrimler. Kom gulerodsstrimlerne over til kålen. Skær ananas i små tern og bland med spidskålen og gulerødderne.

Bland sød chilisauce, olivenolie, eddike og ingefærd sammen, og bland den sammen med salaten. Slut af med at drysse blåbær ud over salaten.

Spidskålssalaten

Spidskålssalaten

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Svampet banankage med chokolade