Madplan uge 39

Efterårssalat med hindbær og sprøde gedeost-rugbrødstern

IMG_7809

I lørdags lavede jeg en super lækker efterårs inspireret salat. Den var et hit hos både min kæreste og min løbemakker! Salaten er meget simpel uden særlig mange ingredienser, men er fyldt med en masse forskellige smage som komplementere hinanden ret godt – fed ost og friske hindbær er altså en lækker kombi 😉

Opskrift til 3 personer:

500 g rødbeder

2 poser med salatblade mix

200 g friske hindbær

1 rødløg

2 spsk brombær eddike (eller anden lidt sød eddike, fx æblecidereddike)

180 g gedeost

Rugbrød – jeg brugte vist 5 skiver af Kohbergs protein rugbrød

Lidt agavesirup (eller andet sødemiddel/sirup fx honning)

Valnødder efter behag

Dressing af brombær eddike, olie, agavesirup, lidt vand, dijon sennep og salt

Start med at skrælle rødbederne og skær dem i mundrette bidder, kom dem op på en bageplade med bagepapir og drys med salt. Bag i ovnen i ca. 30 minutter på 200 g vamluft.

Rødløget halveres og skæres så i strimler, som kommes i en skål. Kom så brombær eddiken ned til løgstrimlerne og bland godt. Så skal de bare stå og trække lidt, og røres i engang imellem.

Skær rugbrødet i kvarte og skær gedeosten i tyndeskiver. Oven på hver rugbrødstern kom jeg en lille smule agavesirup og en skive gedeost på. Derefter kom jeg ternene på en rist beklædt med bagepapir og dryssede med salt. I de sidste 5-10 minutter af rødbedernes bagetid, kom jeg så risten med ternene med ind i ovnen – osten skal smelte og gerne blive lidt gylden i kanterne.

IMG_7803

Skyl salaten og portionsanret den på tre tallerkner, mix så ingredienserne til dressingen sammen og bland den med salaten. Kom så de lune rødbeder, hindbær, valnødder og lynsyltede rødløg oven på salaten, og slut af med de lune gedeost-rugbrødstern.

Nyd med det samme!

IMG_7807

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Madplan uge 39