Sund koldskål med jordbær og kammerjunkere

Hvidchokolademousse-skyr-jordbær-kage-drøm!

I går havde jeg fødselsdag, og selvfølgelig skulle der være kage! Jeg lavede derfor en skøn kage med bund ala Michelle Kristensens limetærte fra Mission Sund, dog med lidt flere mandler og kokos byttet ud med havregryn, eftersom en af mine gæster ikke kan lide kokos. Opskriften på cremen er en jeg selv har fundet på – og syntes det er virkelig skøn, den er sød og cremet og skyren gør den luftig 😉 Jeg var meget fokuseret da jeg lavede kagen – er nemlig lidt bange for husblas, så glemte helt at tage billeder undervejs 🙁 Det er super ærgerligt, men det er bestemt en kage jeg skal lave igen, for det der husblas er slet ikke så svært!

Kagen er nem at lave, den skal bare laves over flere omgange og skal derfor startes i god tid. Jeg startede med at lave fløden til cremen torsdag, bunden og resten af cremen fredag og pyntede og spiste den lørdag.

Kagen var rigeligt stor til de 11 personer vi var! Og til at min kageglade far kunne få resterne med hjem.

Klar til at blive spist!

Klar til at blive spist!

Opskrift på hvidchokolademousse-skyr-jordbær-creme:

500 g fløde

250 g hvidchokolade hakket

2 vaniljestænger

6 blade husblas

500 g skyr

800 g jordbær (2 bakker)

Evt. lidt ekstra bær til pynt (jeg brugte blåbær og mynte)

Opskrift på chokolade-nøddebund:

170 g mandler

160 g friskedadler uden sten (dem fra grøntafdelingen i supermarkederne)

45 g havregryn

70 g mørk chokolade (jeg brugte 70% da jeg ikke er til de helt mørke)

Flødecremen efter at have stået på køl.

Flødecremen efter at have stået på køl.

OBS: Skal ihvertfald laves dagen før! 500 g fløde, vaniljekorn fra de to vaniljestænger og ca. 2/3 dele af chokoladen varmes stille op i en gryde. Når chokoladen er smeltet tagen gryden af varmen og resten af chokoladen røres i, indtil det også er smeltet. Stil på køl til dagen efter.

Bund: Mandlerne skal ristet i ovnen på 175 grader varmluft i 10 min. Når de er kølet af kommes de i en minihakker og blendes – fint eller groft alt efter hvad man er til. Kom mandlerne over i en skål, og kom nu havregrynene og chokoladen i minihakkeren, og derefter over i skålen til mandlerne. Så til sidst skal dadlerne køres i minihakkeren og blandes godt sammen med resten af ingredienserne.

Smør en springform med lidt olie og fordel så bunden i den. Bunden er lidt klistret og skal fordeles lidt i ‘klatter’ indtil hele bunden er dækket af at lige stort lag. 3/4 af jordbærende halveres på langs (resten i kvarte og gemmes til pynt), og lidt af dem sættes i kanten af springformen (skærefladen op af kanten af   formen). Vent med resten af bæerne til cremen er klar og sæt kagen på køl.

Creme: Husblassen lægges i blød i koldt vand i 10 minutter. Imens piskes fløde/hvidchokolade cremen til flødeskum. Vrid husblassen fri for vand, kom den op i en lille skål og varmes ved lav varme i mikroovnen til den er smeltet.

Kom skyren over i en skål og hæld den smeltede husblas stille i, samtidig med at der piskes med elpiskeren. Der skal piskes rigtig godt for at sikre at husblassen kommer godt ud i skyren og ikke lave lange kedelige tråde – som bestemt ikke er lækkert!

Vend skyrcremen sammen med flødecremen, og kom oven på bunden. ‘Sænk’ nu resten af de halverede jordbær ned i cremen så de står oprejst – ligesom dem rundt i kanten.

Lad kagen stå tildækket på køl i minimum 4-5 timer eller til dagen efter (jeg lod den stå til dagen efter).

Servering: Lige inden servering pyntes kagen med resten af jordbærme og evt. blåbær og mynte. Fjern springformen og nyd den lækre kage!

IMG_2247

Pyntet og klar – inden springformen fjernes

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Sund koldskål med jordbær og kammerjunkere