Madplan uge 40

Ernæringsforbedret kanelsnegle

IMG_8047

I går havde jeg virkelig lyst til kanelsnegle – så jeg prøvede at bage nogen, med lidt sundere ingredienser i. Jeg syntes de blev ret vellykkede – men jeg vil arbejde lidt videre på dejen (man er vel perfektionist), selvom min kæreste syntes den var helt perfekt. Næste gang vil jeg nok prøve at tilsætte et revet æble i dejen, for så bliver den lidt sødere og lidt mindre tør.

Opskrift på 15 små snegle:

Dej:

50 g rugmel

50 g mandelmel

50 g fedtreduceret kokosmel

1 tsk bagepulver

¼ tsk kardemomme

¼ tsk vaniljepulver

1 æg

1 dl mælk

– evt. et revet æble eller lidt sødemiddel som stevia eller dadler

Remonce:

1 æble i tern (skal laves til æblemos)

Lidt vaniljepulver

10 friske dadler uden sten

2-3 tsk kanel

Start med at lave æblemosen og remoncen: Kog æbleternene i ca. ½ dl vand og vaniljepulver til de er møre. Kom dadler op i en minihakker, tilsæt æblerne og kør det til en ensartet masse. Smag til med kanel.

Dejen laves ved at blande alle de tørre ingredienser og tilsæt så mælk, æg og evt. det revet æble. Ælt dejen godt og kom dejen ud på et stykke bagepapir. Jeg rullede dejen ud med et stykke bagepapir over og kørte så med kagerullen oven på det – og det fungerede ret godt.

Jeg rullede dejen ud til en lidt aflang firkant.

IMG_8039

Smør remoncen ud på dejen, og rul så dejen – min dej var ved at knække, så jeg rullede den med bagepapiret.

Skær dejen ud til 15 skiver og kom dem over på en bageplade beklædt med bagepapir.

Jeg bagte mine i ovnen i 13-14 minutter ved 190 grader varmluft.

IMG_8040

Kanelsneglene inden de blev bagt

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Madplan uge 40