Inspiration til madplan: Uge 43

Glutenfrie wraps med græskar, timian og chili

IMG_8757

I weekenden udhulede vi græskar og lavede græskarlygter, og eftersom jeg ikke er så god til at smide mad, ud skulle både kerner og kødet fra græskaret bruges. Kernerne blev ristet i ovnen med salt og kødet kogte jeg med en smule vand og blendende det.  Vi fik en kæmpe portion græskarmos, eftersom at vi havde lavet tre græskar, så jeg har prøvet at være lidt kreativ til hvad jeg kunne bruge græskarmosen til.

Det resulterede bla. i disse lækre wraps, som havde en god konsistens og super lækker smag!

TIP: Når det ikke længere er græskarsæson (eller hvis man ikke lige skal lave græskarlygter), kan man sagtens bytte græskarmosen ud med mos fra andre grøntsager, f.eks. gulerødder eller blomkål

IMG_8755

IMG_8756

Opskrift til 4 personer/4 wraps:

8 dl græskarmos

8 æg

4-5 spsk fiberhusk

1-2 tsk sambal olek (chili pasta)

1 tsk tørret timian

2 tsk bagepulver

Salt og peber

  • Blend det hele godt med en stavblender og lad dejen stå i 5-10 minutter så husken kan nå at suge noget væske.
  • Fordel halvdelen af dejen på to bageplader beklædt med bagepapir, og spred det ud så det får form som en wrap (ca. 3-5 millimeter høj) –
  • Bag i ovnen på 200 grader varmluft i ca. 15-20 minutter (dejen skal være gylden i kanten og fast over det hele)

Spis med lækkert fyld – vi fik dem med chilikylling, spinat, salatblade, rødløg og en creme af hytteost 🙂

IMG_8749IMG_8750IMG_8751

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Inspiration til madplan: Uge 43